Boligpriserne falder, før købmanden lukker
Det er almen viden, at boligpriserne falder, når den lokale købmand lukker. Men ny undersøgelse tyder på, at det faktisk forholder sig omvendt. Og det giver mulighed for handling.
Modelfoto: Colourbox
Boligsiden.dk har undersøgt ét af de væsentligste parametre for, om en landsby er i vækst: Boligpriserne.
Undersøgelsen omfatter en række købmænd, der er lukket i perioden 2011 til 2016, og den omfatter alle bolighandler i en radius af fem kilometer omkring disse købmænd. Analysen af tallene tegner et klart billede af udviklingen.
- Vi siger ofte, at boligpriserne falder, efter en købmand er lukket, men den forklaring har været blind for udviklingen, inden det kommer dertil. Den her analyse viser, at det forholder sig omvendt. Boligpriserne falder, før købmanden lukker i 10 ud af 14 tilfælde. Det fald kan have rod i konjunkturer, men det kan også skyldes fraflytning, skolelukning eller husenes generelle stand, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk, og forklarer videre:
- Når vi ved, at boligpriserne falder, inden købmanden lukker, har vi et grundlag for at vide, hvornår vi skal sætte ind og prøve noget af det, som de er lykkedes med i Serritslev og Hylke. På den måde kan flere måske finde en løsning, så de kan beholde deres købmand.
I interesseorganisationen Landdistrikternes Fællesråd finder de resultaterne af Boligsiden.dk's undersøgelse interessante. De forudser, at landsbyer fremover i højere grad kan bruge udviklingen i boligpriserne som én af rettesnorene for, hvornår de skal sætte ind med indsatser mod for eksempel fraflytning.
- Det her beviser, hvor vigtigt det er for de små samfund at finde strategier tidligt for at fastholde og tiltrække nye borgere, så husene ikke forfalder og virksomhederne har folk at ansætte. Det er vigtigt for at skabe en god spiral, der skaber vækst frem for det modsatte, så ikke bare købmanden består, men så forsamlingshuset, skolen og de erhvervsdrivende også bliver i byen. For vi ved fra en undersøgelse blandt ejendomsmæglerne, at når først dagligvarebutikken er lukket, så kan det have store konsekvenser for huspriserne i byen, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard.
Når nye købmænd afløser de gamle
Lykkes det ikke at iværksætte indsatser, der kan bevare købmanden i byen, betyder det ikke nødvendigvis, at borgerne flytter i hobetal, og at byen må lukke.
Faktisk viser undersøgelsen af byerne med de lukkede købmænd, at der i flere tilfælde åbner en købmand senere i samme lokaler eller et andet sted i byen.
For eksempel arbejder et såkaldt købmandsudvalg lige nu i Bolderslev tæt på Aabenraa på et initiativ, der skal sikre, at der igen kommer en butik i byen med dagligvarer på hylderne.
- Vi kan heldigvis læse i lokale medier, hvordan borgergrupper og lokalråd kæmper for enten at få åbnet en købmand eller at bevare en eksisterende som i Serritslev og Hylke. Vi ser mange af den slags tendenser mod omvendt urbanisering lige nu, hvor man vælger det lokale til. Det er godt for landdistrikterne, siger Steffen Damsgaard.
Birgit Daetz forklarer, at udviklingen i årene efter finanskrisen har styrket den tendens, Steffen Damsgaard taler om. Hun mener, at muligheden for, at chancen for at en ny købmand afløser den gamle er steget de seneste år.
- De små samfund bliver ofte hårdere ramt, når konjunkturen svinger nedad. Der er ikke nogen, der tør flytte derud, fordi det går dårligt. Folk bliver altså i den bolig og i det arbejde, de har. Når økonomien så svinger op igen, tager folk flere chancer på boligmarkedet, og så er der måske én, der tør at åbne en købmand. De her processer er ikke statiske, og vi kan ikke sige: hvis-a-så-b. Butikker åbner og lukker i både store og små byer, og derfor ser vi også, at flere købmandsbutikker kan genopstå.
